FENUA –
Galleri
Qi er ifølge den klassiske kinesiske akupunktur betegnelsen for kroppens grundlæggende energi. I en balanceret krop flyder qi effektivt og uhindret i meridianbanerne og sørger for at næringsrigt blod og væske cirkuleres i kroppen, bortskaffer affaldsstoffer og sikrer, at organerne kan udføre deres vitale funktioner og samarbejde uhindret, hvilket er afgørende for vores sundhed og velvære.
Hvile og restitution er afgørende for kroppens ydeevne og modstandskraft. En lang række kropslige processer foregår under søvnen.
Akupunktur hjælper mange med at genoprette en hensigtsmæssig søvnrytme og understøtte kvaliteten af din søvn, samtidig adresserer behandlingen de bagvedliggende årsager til din søvnudfordring.
Akupunktur kan effektivt understøtte et vægttab. Men nålene alene kan ikke sænke vægten. Din livsstil, kost, motion og følelser vil have indflydelse på resultatet. Akupunktur virker ind på fordøjelsessystemet og virker regulerende på de hormonelle systemer og hjælper med at genoprette balancen i de organer og fysiologiske systemer, hvor aktiviteten er for høj eller for langsom.
El-akupunktur og cupping er effektive redskaber til rehabilitering af sportsskader. Her behandles en akillessene hos en løber. Ved at tilføre mild strøm kan man forbedre cirkulationen af vitale væsker, blod og næringsstoffer til skadesområdet, dæmpe inflammation og accelerere kroppens egen helingsproces.
Kosmetisk ansigtsakupunktur kaldes i dag også kosmetisk aku-terapi. Det primære redskab er hårtynde nåle, som indføres skånsomt i hudens yderste lag, i muskulatur og bindevævet omkring et udsat område. Alt efter behov vil nålebehandlingen blive suppleret med naturligt tilført kollagen, Gua Sha, cupping og akupressur.