FENUA –
Workshops og events
Holdenes størrelse er reduceret for at sikre god afstand mellem deltagerne. Vi har mundbind på eller bærer visir i ankomstområdet. Når du opholder dig i yogasalen, skal du ikke have værnemidler på. De aktuelle regler for indendørs arrangementer betyder, at du skal have et gyldigt coronapas på tidspunktet, hvor du deltager. Hygiejnen er i fokus, vi spritter af, smiler til hinanden og hjælpes ad, så alle føler sig trygge, inkluderet og mødt undervejs.
Tilmelding: info@fenua.dk eller (+45) 60 56 26 50
Fusionsworkshop – Yin yoga og akupunktur
Tema: Lever og udrensning
Gennem yin-yoga-stillinger laver vi stræk, kompression og milde tvist, der nærer og blødgør bindevævet langs kroppens meridianbaner. Under din afspænding modtager du nåle, der stimulerer og balancerer energien i Leverens og Galdeblærens meridianer. Leveren varetager vigtige funktioner i forbindelse med afgiftning, omdannelse af hormoner og rensning af blodet, og har afgørende betydning for den indre balance i kroppen. I den kinesiske medicin ses Leveren som hovedorganet, som er ansvarlig for bevægelsen af Qi i hele kroppen. Leveren er samtidig sensitiv og påvirkes let af negative følelser, stress, hidsighed, frustration, vrede, irritation og uforløste følelser. Workshoppen er dedikeret til at understøtte Leverens vitale funktioner, opløse stagnationer og dermed fremme smidighed og fleksibilitet i krop og sind.
Dato og tid | Lørdag den 5. juni 2021 kl. 10.00-11.45 |
Adresse | Vestergade 43, baghuset, kld., 8000 Aarhus C |
Pris | 200 kr. |
Fusionsworkshop – Yin yoga og akupunktur
Tema: Hjerte og kredsløb
Gennem yin-yoga-stillinger laver vi stræk, kompression og milde tvist, der nærer og blødgør bindevævet langs kroppens meridianbaner. Under din afspænding modtager du nåle, der stimulerer og balancerer energien i kroppens energibaner, der er forbindelses- og kommunikationsled til dine organer. I denne workshop bliver du guider gennem yin-stillinger, der blødgør og opløser spændthed i brystkassen og forebygger hjertebanken og åndenød. I kinesisk medicin anskues blodkarrene som en fysisk del af Hjertet, som organ, fordi de har deres begyndelse og afslutning i Hjertets kamre. Sammen med den efterfølgende nålebehandling understøtter workshoppens Hjertets arbejde, der, som center for dit kredsløb, revitaliserer blodet med ilt, fører energi til kroppens celler og kommunikerer med resten af kroppen gennem blod og blodkar.
Dato og tid | Lørdag den 26. juni 2021 kl. 10.00-11.45 |
Adresse | Vestergade 43, baghuset, kld., 8000 Aarhus C |
Pris | 200 kr. |